Sådan har andre oplevet behandlingen


Trustpilot kan du se flere anmeldelser

Stine

Jeg kan kun sende mine varmeste anbefalinger til behandling hos Karen Buur.

Jeg kom med min søn på 1½ år som led af night-terror lignende tilstand flere gange i løbet at natten – hver nat!
Allerede efter 1. behandling skete der en forandring og efter 2. behandling vågnede han kun normalt om natten. Efter en måneds tid kom vi igen for 3. behandling og efter den, sover han igennem hele natten og endda på hans eget værelse. Den ro Karen har givet ham, er en kæmpe gave for os alle!
Jeg vil til hver en tid komme igen, hvis behovet skulle være til det.

Brian

Liv i balance? Ja tak.

Jeg VAR normalt ikke så meget til alternativ behandling, men har hos KAREN BUUR-LIV I BALANCE fået behandling både med kinesiologi og kranio-sakral terapi. OG HOLD DA OP. Det har fjernet fysiske smerter i min ryg og knæ og lindret psykiske smerter som angst og OCD. Meget forskellige lidelser. Hvordan og hvorfor det virker ved jeg ikke, men det virker. Samtidig har jeg fået en større forståelse af mig selv. Jeg kan varmt anbefale et behandlings forløb hos Karen Buur.

Lis

Jeg må igen dele min begejstring for Karen Buur – Liv i balance. I den senere tid, har jeg fået behandling – Kinesiologi – hos Karen. Første gang, var det p.g.a. indre uro og gemt “vrede”. Efter bare en behandling, kunne jeg trække vejret meget lettere, selv om jeg snakkede om “uheldige” episoder i mit liv. Nu er jeg ved at få screenet og testet, hvordan min krop har det. Kroppen fortæller selv Karen, hvad den har brug for. Og jeg er lidt måbende 🤨 Jeg har valgt at være åben over for det nye, og jeg er begejstret. På sin behagelige måde, forstår Karen, at få mig til at slappe af – og så sker det bare. Nogen gange bliver jeg varm, andre gange skal jeg sige en sætning. Og hver gang får jeg det på en eller anden måde det bedre. Jeg lider af Sjögren Syndrom, som har det ubehag at slimhinderne i øjne og mund “tørrer ud”. Jeg har været så plaget af tør mund i lang tid, så da Karen fortalte at min krop sagde noget med spytkirtler, blev jeg da lidt glad. Og tro mig ….. det hjælper helt vildt. Tænk engang, jeg er igen begyndt at have mundvand. Jeg kan kun anbefale DIG, at prøve en behandling eller 2 hos Karen. Det er alle pengene værd. (og lige nu er der rabatpriser)

Thomas, 22 år

Karen tog mig i behandling, da jeg var ude for en arbejdsskade. Jeg havde slået mit kraveben/skulder, og jeg havde stort set ingen bevægelighed i min venstre arm. Efter en god time på briksen, havde Karen formået at give mig tæt på fuld bevægelighed i armen. Det var fantastik at opleve hendes måde at få kroppen til at arbejde. Hendes behandlinger hjalp mig hurtigt igennem mit sygeforløb.


Simone, 26 år

Min søn på 1 måned har nu fået behandling 2 gange. Allerede efter første behandling græd han mindre, er meget mere rolig, og sover nu op til 5 timer af gangen i stedet for de 1-2 timer vi startede med. Karen er simpelthen så god til ham – er rolig, tålmodig og oprigtig interesseret i at hjælpe ham til at få det bedre. Jeg kan varmt anbefale kraniosakral terapi ved Karen Buur – Liv i balance.


Elsebeth

”Karen har magiske hænder. Hun siger, at det er mig selv der gør arbejdet, men så bliver jeg i hvert fald guidet godt. Behandlingen foregår blidt, blidt og roligt, men går dybt så jeg både har følt mig øm og træt bagefter, men det har lindret, løsnet og lettet

Karens kombination af sygeplejerskens faglighed sammen med pilatesinstruktør erfaring gør, at hun forstår kroppen på flere planer og hun kombinerer.

Noget af det jeg har efterlyst hos andre behandlere er netop kombinationen af selve behandlingen og enkle øvelser, der gør at jeg kan flytte mig efter lindringen.

Mit venstre knæ har drillet og gjort ondt i mange år – mere end 10 år. Jeg har prøvet mange forskellige behandlinger, men det er vendt tilbage igen. Nu har jeg en tro på, at det er lykkedes at knække koden, så lindringen kan være varig. Karen har fundet årsagen til knæproblemet – har løsnet/lindret og givet mig øvelser med foamroller. Jeg er holdt op med at have ondt og føle mig begrænset. Mit ben er blevet synligt lige. Jeg skal passe mine øvelser, men det er dejligt at være foruden de langvarige knæproblemer.

Ryg-gener har også været tilbagevendende. En af de ting jeg oplever er, at mit bækken bliver rettet op når Karen har fat i mig og så retter det op hele vejen fra fødder til nakke, så jeg bliver lige igen og smerter/spændinger forsvinder. Der går nu længere og længere i mellem og jeg gør øvelser og strækker ud, for at det kan blive stabilt på langt sigt.

I tillæg til at være en dygtig behandler, har Karen også en dejlig underfundig humor.

Elsebeth”


Kirstine

Kære Karen

Sikke et held for mig jeg overhørte 2 kvinder tale om hvor dygtig en kraniosakral terapeut du er- det er der ingen tvivl om.

Jeg har haft fornøjelsen af også at træne pilates med dig, hvor jeg allerede har nydt godt af dit meget store og kompetente udbud af øvelser .

Du har påtaget dig opgaven at arbejde med min meget skadede krop, efter egen forespørgsel, der har været noget ufunktionsdygtig i 10 år. Jeg har med glæde kommet til behandlinger og har kunnet mærke forskel fra første gang. Jeg bliver altid modtaget på en ufordømmende og rolig, professionel måde. Du har også her en kæmpe palette af værktøjer til at få min krop til at slippe det uønskede og opnå større bevægelse og velvære for mig.

De fysioterapeuter, kiropraktorer, personlige trænere og den motoriske terapeut der også behandler mig er meget imponeret over de hurtige resultater, du har opnået med mig- og er glade for du baner vejen for at de kan gøre deres arbejde med mig mere effektivt.

Selv har jeg fået drømmen om et mere normalt og smertefrit liv tilbage. Jeg kan kun give dig mine varmeste anbefalinger.

Hos Karen Buur får du en behandling der duer

Kirstine Lyhne